Når du spiller bridge, er det en god idé at lave et systemkort sammen med din makker. Med dette kort i hånden, har du selv styr på de aftaler og konventioner, som du og din makker har aftalt at I bruger.
Men endnu vigtigere er det måske, at du også kan give disse informationer videre til de modstandere, som I møder. De har faktisk krav på at vide, hvilke aftaler du og din makker har med hinanden. Dette gælder både meldinger og udspil.